| Lena Schubell | ||||
| detaille@live.dk | olie på lærred | akvarel og tusch | udstilling | |
|
||||
| tilbage til cv | ||||
| Fra bogen '101 kunstnere 2020/21, udgivet på Forlaget Frydenlund 2020 | ||||||||
 
 |
||||||||
| Stramme og disciplinerede kompositioner. Følsomme billeder med bløde farveovergange og organisk virkende strukturer. Lena Schubell forbinder i sine malerier disse to tilsyneladende modsatrettede elementer. Ser man nærmere på dem, opdager man, at kompositionen ganske rigtig er disciplineret grænsende til det geometrisk abstrakte. Hvor andre kunstnere, der arbejder med dette udtryk, opererer med snorlige linjer og matematisk præcise vinkler, er Lena Schubells konturer imidlertid ikke tegnet med en lineal. Tværtimod dirrer og vibrerer de, selv i de mest "hårdkogte" abstraktioner, så helhedsindtrykket forbliver organisk og, i sidste ende, naturinspireret. Det, der forbinder de to i teorien gensidigt udelukkende malemåder, er musikken. Lena Schubells ambition er, som det er tilfældet med store kunstnere som Sonia Delaunay og Wassily Kandinsky, at skabe farvesymfonier, hvor farver, former og linjer gør det ud for toner og klange. Med andre ord malerier, hvor man finder de samme dramaer, de samme stille passager, de samme rytmeskift og de samme klangbunde som i musikstykker. Hvilken slags musik, får man så associationer til, når man betragter Lena Schubells billedverden? Spørgsmålet kan i sagens natur ikke besvares objektivt, men ser man på koloritten i billederne, går noget op for en. Dette er ikke van Gogh-, Bonnard-, eller Matisse-farver. Det dæmpede lys, gråtonerne og de bløde farveovergange peger på det landskab, den natur og det vejr, vi har lige inde på livet: det skandinaviske. Selv når Lena Schubell maler den nordiske højsommer med en flora i fuldt flor, er jorden, vandet og himlen ikke lavendelfarvet, brændt siena eller azurblå som i middelhavsområdet. Det er det danske klima, som vi kender det: fuld af vanddamp og med et mildt lys, hvor pangfarver ikke får lov til at dominere, men altid er sat op på en baggrund af dæmpede kulører. Indenfor dette spektrum og disse rammer opnår Lena Schubell i sine billeder en meget stor variation af sindsstemninger. Der kan være voldsomme crescendoer, følsomme andanter, brusende allegroer, blide lentoer og kontrapunktiske sammenstød. Nogle vil se klassisk musik for deres indre øje, andre oplever jazz-, eller ambientstemninger. Nogle forestiller sig Grieg eller Carl Nielsen, mens nogle af kompositionerne når Stravinskij-højder. Ordet "organisk" er nævnt, selv når talen falder på Lena Scubells mest abstrakte malerier. Man er i hvert fald ikke galt på den, hvis man i billederne oplever naturens skiftende scenarier: efterårsstormen, det spirende forår, den frodige højsommer og skumringstimen med hver deres farver, lyde og bevægelser. Synsvinklen kan være panoramisk, men kan også zoome så langt ind på motivet, at vi ser de enkelte plantefibre eller encellede organismer. Mikroskopisk eller makroskopisk, klassisk musik eller jazz. Lena Schubel skaber en billedverden rig på associationer og temposkift med en beherskelse af farven, der både er kontrolleret og særdeles indfølende. Det er smukt at se på. |
||||||||
| Tom Jørgensen | ||||||||
 |
||||
|
||||
| Lena Schubell | ||||
| Pontsøvej 33 | ||||
| 3000 Helsingør | ||||
| detaille@live.dk | ||||